Nødebo og Gadevang kirker
image
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Søg

 

Aktuelle arrangementer


Har folkekirken mistet sit selvværd?

Sogneaften i præstegården onsdag den 23. maj kl. 19.30. Præst, forfatter og debattør Sørine Gotfredsen holder foredrag og lægger op til debat.

Folkekirken er en dyrebar del af det danske samfund, men den har problemer. Den mangler selvværd og mod til at tro på budskabets afgørende betydning. Og det er for nemt som ansat at gemme sig uden at gøre sit bedste. forholdet mellem kirke og folk er sårbart, og medlemmerne må ikke komme i tvivl om, at kirken grunder i noget uforanderligt og virkelig er bærer af ånd.


PILGRIMSVANDRING I PINSEN


Fra Nødebo kirke til Gadevang kirke gennem skoven. Anden pinsedag den 28. maj


Program:

8.30 Morgensang i Nødebo kirke
9.00 Vandring gennem skoven
11.00 Gospelkoncert
12.00 Frokost


TILMELDING (af hensyn til frokostplanlægning): til præstesekretær Allan Høier på 48480719 tirsdage fra 9-16 eller mail: alho@km.dk


Sommerkoncert
I Gadevang kirke Onsdag den 20. juni kl. 19.30

Nødebo-Gadevang Kantori under ledelse af Gunver Nielsen

Program: Et varieret program af både danske og udenlandske sommersange


Fruebjergmøde

Søndag den 19. august k l. 11 - ca. 16

Tema: Stresser vi de unge (nok)?

Igen i år mødes vi til debat og hyggeligt samvær på Fruebjerg i Grib Skov. Vi sætter fokus på de unge mennesker. Efter det sidste år at have fulgt, hvordan ungdommen rundt omkring i verden har sat sig selv på dagsordenen og med protester, oprør og demonstrationer har gjort opmærksom på, at nu har de fået nok! – spørger vi, hvordan har vores unge mennesker det?

Er de slet ikke utilfredse med noget? Har det det for godt? Og er de blevet for magelige til at have meninger? Eller stresser vi dem bare så meget med krav om uddannelse og konkurrencedygtighed – for ellers kommer kineserne! - at de helt har glemt, at man godt kan sige fra?


Det færdige program vil være at finde på
www.fruebjergmøderne.dk i løbet af forsommeren og i næste nummer af Kirke og Kro.


Som noget helt nyt starter vi med at holde gudstjeneste på Fruebjerg kl. 11.


Hvor er troen på vej hen?
Sogneaften i præstegården tirsdag den 28. august kl. 19.30 
v/religionssociolog, forfatter og leder af Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard.

Oplægget vil tegne et billede af de udfordringer, kirken står overfor. Hvordan tænker man tro og kristendom i dagens Danmark, hvor masser af eksempler på nye former for åndelighed også er med til at tegne et billede af danskernes religiøsitet? Er kirken ved at miste fodfæste, mens ”googlebuddhismen” tager over? 


Højskoledage i Nødebo
I præstegården
lørdag 1.9 – søndag 2.9

Tema: GUD I MUSIKKEN


Programmet lægges ud på hjemmesiden i løbet af forsommeren.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, eller meld jer til hos:
Præstesekretær Allan Høier
alho@km.dk / 48 48 07 19 tirsdage mellem 9 og 16.


Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget
I præstegården tirsdag den 18. september kl. 19.30


Salmemaraton
Løbende - onsdag den 19.9. i Gadevang kirke kl. 19.00
Læs mere her


Blog / debatforum
Sognepræst Eva Holmegaard skriver i vores blog / debatforum. Se nederst her på siden - giv gerne en kommentar - eller start dit eget emne!



Babysalmesang
Løbende 

Læs mere her

Debatforum
 SvarSeneste indlæg
1
3. maj 2012 06:47
Kayleen
0

DENNE UGE I SOGNENE

Kristi Himmelfarts dag torsdag den 17. er der konfirmation kl. 10 og 11.15 i Nødebo kirke og søndag den 20.  er der konfirmation kl. 10.30 i Nødebo kirke, alle ved Eva Holmegaard. 

Mest for børn og unge
Konfirmation 2012
Datoerne for konfirmation i 2012 er: Store Bededag fredag den 4. maj og søndag den 6. maj i Gadevang kirke og Kristi Himmelfartsdag torsdag den 17. maj og søndag den 20. maj i Nødebo kirke.


Konfirmation 2013
Datoerne for konfirmation i 2013 er: Store Bededag fredag den 26. april og søndag den 28. april i Gadevang kirke og Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj og søndag den 12. maj i Nødebo kirke.

Alle 6. klasser i Nødebo og Gadevang sogne har i april fået tilsendt et brev om konfirmation 2013. Der er indskrivning til konfirmation onsdag d. 6. juni kl. 19.30 i præstegården på Nødebovej 24. Medbring tilmelding, som man har fået tilsendt eller kan rekvireres hos sognepræsten. 


Minikonfirmander
Et tilbud til alle 3. klasse-børn i Nødebo og Gadevang onsdag/torsdag eftermiddag kl. 14.00 - 15.30.
I foråret er det børnene fra 3. klasse i Nødebo og i efteråret børnene fra 3. klasse i Gadevang.
Læs mere

Morgensang med skolerne
Læs mere
Mest for de ældre

Tirsdagstræf
Sommerudflugten bliver den 22. maj. 

Læs mere

Log på